Nyhedsbrev, September 2023

Kære alle, 

Efteråret er begyndt – men sikke et dejligt efterår indtil videre. Håber I nyder de lækre solstråler i haverne rundt omkring ☀

Tak!

Septembers nyhedsbrev starter med en kæmpe stor tak til jer i festudvalget, der planlagde endnu en hyggelig sommerfest, og endda sikrede tørvejr indtil buffeten var pakket væk. Det var stærk timing. Også tak for sjove og spontane bidrag til underholdningen. Til jer, der ikke var med, har vi vedhæftet Johannes´ ChatGPT assisterede fællessang. 

Faellessang

Loppemarked

Husk loppemarkedet den 17. september, hvor man kan sælge ud af overskuds-dims, mens man fylder op med andre folks spændende dims. Det er også helt legalt bare at dukke op på grund af kagen. Så er det have 54 og Margrethes Café man skal stile efter. Her er der mulighed for at dyrke den perfekte kombi af kaffeslabberas og velgørenhed.  

Hækklipning

Husk at hækkene skal være klippet inden den 17. september.  Ifølge lejeaftalen med Aarhus Kommune må hækken ud mod havestierne max være 160 cm høj og mod asfaltvejen max 180 cm høj. Til info  kommer der grønne containere den 15. – 17. september. 

Hækplanter

Hvis du mangler planter af tjørn til “reparation” af huller i hækken, kan det bestilles på oldhoejen@gmail.com inden den 24. september. Herefter bestiller bestyrelsen samlet, og giver besked om afhentning, når de er klar.