Have 42 er blevet solgt. Velkommen til Henrik og Britta, som har overtaget haven.
Om bier i kolonihaverne
Jeg lovede på den seneste generalforsamling at undersøge, hvordan vi kunne få bier i haverne uden selv at skulle investere i udstyr osv. Jeg kendte til Bybi-projektet i København – et social økonomisk projekt, som samarbejder med virksomheder og institutioner om at have bistader stående. De henviste til et lignende projekt i Århus www.bistad.dk, som startede for et par år siden. Men Bistad er ikke interesseret i at stille bistader op i haveforeninger, fortalte de mig, da jeg ringede til dem i foråret.
I stedet kom jeg til at tænke på de lokale biavlere i Aarhus og Omegns Biavlerforening og ringede til deres formand i juni. Han ville spørge nogle af deres medlemmer, om de var interesserede. Jeg ikke hørt fra ham og har nu skrevet ham en rykkermail. Men det korte af det lange er vist, at de, som er interesserede i at holde bier i Oldhøjen må gå sammen og komme i gang på egen hånd.
Venlig hilsen Annie i have 41
Bevaringsværdige træer
Aarhus Kommune har lavet en optegnelse over bevaringsværdige træer i kolonihaverne. Er man indehaver af et sådan træ, kan man ikke bare fælde det. På dette kort kan du se, om du har et bevaringsværdigt træ: http://webgis.aarhus.dk/traeregistrering/kort.htm
Forventet pris for nye vandrør i Oldhøjen
Vi forventer, at vi i løbet af de kommende 10 år skal have skiftet vandrørene i vores haveforening. Efter at have spurgt Oldjorden, hvad de har givet for nye rør, forventer vi, at det i Oldhøjen vil komme til at koste os omkring 1.100.000 kr. for nye vandrør i foreningen.
Grønne containere
Der kommer grønne containere i weekenden, den 13.-15. juni. Husk at klippe grene i mindre stykker, så alle kan få plads til deres.